Tekst og foto: journalist Thomas Schiermacher
Så snart saltet var skyllet af vejene og sæsonen startede kørte jeg ”Brumle”, som 2cv’en er døbt af min datter, til det årlige serviceeftersyn. Ny olie, nye filtre, gode råd fra Ulrik i 2CV Clinikken – og så hjem og så den store vask og støvsugning. Så var vi klar til at tage hul på træf, ture og altså også bilferien.
De første par uger går lige med at vænne sig til paraplygearet igen og lytte efter om nogen af ’lydene’ har ændret sig. Plejer den at knirke der og har den altid raslet lidt på det tidspunkt? Det gør den og det har den. ”Den har altid raslet lidt og knirket lidt. Det er en 2cv”, minder jeg mig selv om og så breder smilet sig på ansigtet, når børnene peger og de andre i gamle originaler hilser i trafikken. Der er et skønt fællesskab blandt folk med hang til klassiske biler, veteranknallerter og gamle motorcykler.
Med bilen klar ventede vi bare på pinsen og den planlagte bilferie. Fire dage på tur i 2cv’en sammen med min datter på 12 år. Kufferterne blev pakket og stod klar i gangen aftenen før afgang. Der er købt køreslik og -colaer. Playlisten er klar i Spotify. Vi starter med ZZ top rammer broen over bæltet på vejen mod den del af den svenske skærgård, der ligger tættest på Hillerød. Godt 250 kilometer ad den hurtigste vej til Karlstad – en lille havneby midt i mellem Kristiansstad og Karlskrona i Blekinge.
Turen er en del af rejsen
Vi kører ikke den hurtigste eller korteste rute, men drejer ind på de mindre veje og tager os god tid til at se på Sverige og ræse lidt på de snoede veje. Altså så meget som man nu kan gøre det i en 35 år gammel blød bil med 29 hestekræfter. Det tager lidt længere tid, men vi spotter gamle Saab og Volvo’er i indkørslerne og ser en enkelt raggerbil. Det er meget bedre end at pløje afsted med 100 km/t på lande- og motorvej.
Vi parkerer efter godt fem timers kørsel og frokostpause ved hotellet. Værelset har udsigt over havnen og der er ikke noget at udsætte på det.
Vi skal ikke hjem – vi skal videre
Der er lidt uenighed om programmet i feriegruppen. Den 12-årige vil ligge i sengen og rode med telefonen og den 48-årige vil ud og se noget. Det bliver et kompromis og jeg starter bilen og ruller alene lidt ud langs vandet og ender i en lille bitte havn, hvorfra der går både i rutefart ud til småøerne ud for kysten. Det noterer jeg mig straks som næste dags mål. Vi skal ud at sejle mellem skærene.
Der er en spektakulær solnedgang, mens jeg ruller tilbage mod hotellet og der er også udsigt til aftensmad. Vi går ud og spiser i Karlshamn. Udbuddet er småt, men vi finder en fremragende sushi-restaurant og går tur i den lille idylliske by.
Efter en god nats søvn og en solid morgenmad tager vi afsted på tur. Vi kører til Karlskrona og går tur. Her er en del butikker, caféer og ganske smukt. Vi ser Fredrikskirken. Marinemuseet og nyder lidt forårssol – og regn i den gamle købstad.
På vej tilbage kører vi nye omveje gennem skove og vand. Vi ender i Matviks hamn. Her går færger ud til ’stugarne’ på de små øer mellem skærene. Vi hopper på en, der sejler og ser solen gå ned, mens skipperen navigerer den lille færge rundt mellem de hundredvis af små øer og skær. Det skal man ikke gå glip af, hvis man er på den svenske østkyst. Vi vender trætte hjem efter 1½ times sejlads.
De følgende dage bruger vi på afslapning og ture i området. Der er en kæmpe dyrepark ikke langt fra hotellet og den besøger vi og ellers tager vi bare det hele som det kommer.
Og det er det, det handler om. At køre ud i det blå og tage det som det kommer. Vi kører længe uden at tale og nyder de snoede veje. De er sjove i en 2cv, for alting føles som 200 km/t, fordi den klejne franskmand krænger som den gør.
Vi skal ikke videre – vi skal hjem
Dagene går. Gåture, shopping, sejltur i skærgården og dyr i park. Tiden som turist i det svenske er forbi og hverdagen venter derhjemme. Vi kører den lige vej hjem og Citroen’en får sin sag for. Det blæser og når det gør det, så rykker det godt i de cirka 600 kg bilen vejer. Men alt går godt. Der har ingen problemer været i de godt 1.000 km vi får kørt i pinsen. Den bil kører bare og jeg er tryg, for skulle der ske noget, så har jeg forsikringen i ryggen med vejhjælp og alt der skal til.
At have en veteranbil, billig som min eller dyr, bør handle om at nyde bilen. Og man kan gøre det på mange måder. Hjemme i garagen om vinteren med olie på fingrene og til træf og klubarrangementer. Men der hvor man kan nyde det mest, er ude på landevejene. Så kør en tur – og nyd det – det giver smil på læben og masser af glæde. Du kan stadig nå det inden sæsonen slutter.
Tre ting du SKAL se i Blekinge
1/ Der er 800 øer og tusindvis af klippeskær i Blekinges smukke og fascinerende skærgård. Langs hele sydkysten strækker skærgården sig, og du finder både havne med masser af liv og mere øde steder, hvor du kan have klipperne helt for dig selv.
2/ Marinmuseum i Karlskrona er nationalt museum for svensk marinehistorie. Det ligger midt i det gamle Karlskrona og er smukt beliggende omgivet af historiske bygninger.
3/ Eriksberg Vildt- og Naturpark er på hele 925 hektar (ni kvadratkilometer). Det er nordens største safaripark med cirka 1.500 vilde kronhjorte, dådyr, vildsvin, europæiske bisonokser mv. som går frit omkring. I området er det også muligt at opleve hav- og kongeørne, og i Färsksjön blomstrer et hav af sjældne røde åkander.
