Besøg hos Haaning Collection

Tekst og foto: Thomas Schiermacher

Det er en af de første dage i foråret, hvor solen rent faktisk varmer. Køresæsonen er netop skudt i gang og hvilken dag er bedre at tage sin klassiker frem af garagen og køre en tur på bilmuseum. Min er en Citroen 2cv6. Ikke noget særligt, men den er min og med solen i øjnene og armen i karmen ankommer jeg til museet, der ligger i Bagsværd, kun 20 minutters kørsel nord for Københavns centrum.

Jeg bliver mødt af Nicholas Haaning, der er en af folkene bag etablering af det smukke sted. Sammen med sin bror Michael Haaning og faderen Erik Haaning, driver han stedet og passer på den store private samling af veteranbiler.

Og den samling er af en størrelse og kvalitet, man sjældent ser på vore breddegrader. Gennem 60 år har Erik Haaning samlet på biler, knallerter, motorcykler og modelbiler og de bedste af den samling kommer nu til sin ret i det nyindrettede museum i Bagsværd. Nu samler familien videre. Planen er, at der løbende skal skiftes lidt ud i bilerne på museet. Der skal jo være en god grund til at vende tilbage år efter år.

Nicholas fortæller lidt om museet og jeg bliver sluppet fri på egen hånd med kameraet mellem bilerne. Der er ingen gæster, for jeg har fået lov at komme uden for åbningstiden og har hele museet for mig selv. Det er en dejlig oplevelse.

Først går jeg forbi en Benz Patent Motor Car, bygget i 1886. Bilen hos Haaning er en nøjagtig kopi certificeret af Mercedes-Benz og en stor samling af gamle knallerter. Knallerter som bragte folk frem og tilbage på job i en tid, hvor biler ikke var allemandseje og som gav ungdommen frihed og luft under vingerne.

Jeg stopper op ved en tidlig elbil fra Detroit Electric i den første afdeling med de tidligste biler. Detroit Electric er et sært køretøj, der ifølge flere er forlægget til Bedstemor Ands bil i tegneserierne. Firmaet producerede cirka 13.000 elbiler i begyndelsen af 1900-tallet før forbedringer af benzinmotorerne og depressionen i 1929 tog livet af firmaet. En sjældenhed, der minder os om at elbiler slet ikke er en ny opfindelse. Det bliver man også mindet om længere fremme i udstillingen, hvor den danske Kewet elbil står. Der er godt og vel 50 år mellem de to. Om 25 år kan det være, der bliver plads til en Tesla.

Længere inde i museumsbygningen rammer jeg muren. Eller væggen. En gennemsigtig glasvæg rejser sig op til det høje loft i den tidligere fabrikshal. Inden i væggen er der 1,2 kilometer hylder, hvor modelbiler står tæt på rad og række. I alt er der ikke mindre end 11.000 modelbiler. Det nytter ikke at remse op. Der er alt, hvad hjertet begærer.

På den anden side af glasvæggen står endnu et par bilperler, blandt andet en Porsche 356 i grøn med klistermærker i sideruden fra Classic car løb og træf.

En særlig fin gennemgående detalje i Haaning Collection er, at selv om bilerne er meget velpassede og pæne og vedligeholdt, så er de ikke perfekte. Det er ikke totalt restaurerede museumstykker, der aldrig får asfalt under hjulene. Det er biler, der har kørt og det er ifølge Nicholas Haaning målet, at alle biler skal stå på danske nummerplader, at de skal bruges og køres ind i mellem. Det kommer til at kræve en god forsikring, men hvor bliver det flot, når alle museets biler står på historisk korrekte nummerplader, klar til at rulle ud på landevejene.

Erik Haanings fascination af biler og den måde samlingen er bygget op på handler ikke kun om de mest sjældne, de dyreste og de mest eksklusive. Der går en rød tråd igennem udstillingen og den kan man passende kalde ”Hverdagens helte”. Det handler om de biler, vi er vokset op med i de forgange årtier. Der er Saab 96, VW 1303, en Citroën 2cv og meget andet fra dengang du selv eller far var dreng. På en række står en Opel Diplomat, en Ford 26M Coupé og en Mercedes S-klasse alle fra slutningen af 1960’erne og …. Det bliver ved. En skøn rød Renault Dauphine Gordini troner på et podie ikke langt fra en række fuldfede amerikanerbiler fra 1950’erne, hvor min egen favorit er i mellem. En Chevrolet Bel Air Hardtop fra 1955. Jeg elsker Classic Chevy’s.

Jeg runder et hjørne og standser ved en lidt kikset limousine. Men selv om den er for stor og for meget, så er den for fed og forrygende. Samtidig er den et stykke moderne dansk historie, for den specialbyggede Ford Lincoln Limousine fra 1979 tilhørte nemlig byggematadoren Bøje Nielsen, mens han var i sin storhedstid. Den oser af blærerøv og stikker ud i samlingen.

Runden er næsten slut og jeg dvæler ved en af udstillingens perler tæt på udgangen.

Måske har du haft den som plakat på dit værelse? En Lamborghini Countach LP5000 Quattrovalvole i skinnende rød. En af 1980’ernes mest outrerede og ekstravagante superbiler.

Den er brutal og hækspoileren er endnu vildere end resten af italienske superbil.

Jeg går mod udgangen, men fortryder. Jeg tager en runde mere gennem museet. Og en til inden jeg går ud i forårssolen og peger 2cv’ens snude mod den mere ydmyge garage derhjemme.