Sådan passer du godt på dit veterankøretøj om vinteren

Få din bil gjort vinterklar og sat i vinterhi

Du skal passe godt på dit veterankøretøj - også om vinteren.

Af Thomas Schiermacher, journalist

Vinteren nærmer sig. Det betyder, at det er tid til, at sætte veterankøretøjet i vinterhi. De mørke måneder er en kærkommen stund til at pusle om veteranerne i garagen. Det bedste, du kan gøre er at sørge for et godt varmt og tørt sted til køretøjet, og det gælder både knallerter, motorcykler og biler.

Dit veterankøretøj er mere end en bil eller en MC. Det er også en hobby, måske dit kæreste eje og for mange også en investering der, gerne skal holde prisen (eller stige lidt).

Derfor er det vigtigt at passe godt på køretøjet og sørge for, at den bliver opbevaret under så gode forhold som overhovedet muligt.

Bilen eller motorcyklen skal gerne stå et sikkert sted i læ for regn og vind hen over vinteren. Men den skal også gerne finpudses, inden du lukker den inde et varmt og tørt sted.

Til dig, der ikke har plader på dit veterankøretøj endnu:

Har du ikke plader på køretøjet, mens du er i gang med at renovere det? Så skal du være opmærksom på, at indboforsikringen ikke altid dækker ved brand eller tyveri af veterankøretøjer. Derfor er det klogt at tegne en stilstandsforsikring. 

Er der plader på bilen, mens den er i hi, er du dækket godt ind af din kaskoforsikring.

Til dig, der betaler for opstaldning af dit veterankøretøj:

Har du valgt at leje en plads til din bil hos et firma, der tilbyder opstaldning af biler og motorcykler? Så er det altid en god ide at undersøge, hvordan du er stillet forsikringsmæssigt ved brand, tyveri eller andre ulykker. 

Det gælder om at være på den sikre side, når du efterlader dit motoriserede legetøj i andres varetægt. 

Husk også at give forsikringsselskabet besked om, at bilen ikke står på din hjemadresse.

Gør din klassiske bil eller motorcykel vinterklar i 8 trin

Erstatning
Find et tørt og varmt sted

Cementgulve holder fugten bedre væk end jordgulve i lader og lignende steder. Stiller du alligevel bilen på jord, så stil den på en presenning, selv om den løsning ikke er optimal. 

Vil du undgå fugten helt, skal der helst være varmt - over 15 grader med en luftfugtighed på under 60 procent. Du kan helgardere dig ved at sætte en affugter op.

Erstatning
Giv bilen en grundig vask

Vær omhyggelig med at vaske din bil i alle hjørner og kanter, inden du sætter den i vinterhi. Gør den også grundigt ren indvendig. 

Erstatning
Fyld tanken 

Hvis tanken på dit veterankøretøj er fuld, er der mindre plads til luft. Dermed er der også mindre plads til fugt, der kan give rust i tanken. Du kan med fordel tilsætte et benzin-konserverende middel.

Erstatning
Skift olie og oliefilter

Ren olie mindsker risikoen for, at urenheder sætter sig fast i motoren. Kom eventuelt lidt cylinderolie i hver cylinder. Afmonter tændrørene, og hæld olien i. Sørg for at tørne motoren en omgang, og sæt tændrørene på plads igen. 

Nu er der olie på cylindre og cylindervægge, og så kan rusten ikke få fat.

Erstatning
Tjek kølervæske, bremsevæske og sprinklervæske

Hold også øje med servostyringens væskebeholder, hvis dit veterankøretøj er udstyret med sådan en.

Erstatning
Sørg for, at der er luft i dækkene

Der må gerne være lidt mere luft, end der skal være, når du kører i bilen. Moderne dæk kan godt tåle at stå stille vinteren over, men diagonaldæk, dæk af dårlig kvalitet og gamle dæk kan godt blive kantede af at stå. 

Det kan du forhindre ved at stille bilen på bukke vinteren over.

Erstatning
Tag dig af batteriet

Enten skal du afkoble minuspolen, eller også skal du tilslutte en pulslader, der holder spændingen på batteriet.

Erstatning
Lad bilen stå

Det er bedst, hvis du slet ikke starter bilen op i løbet af stilstand sæsonen. Hvis du skal starte den, så sørg for, at bilen kommer til at køre længe nok til, at den er rigtig varm, og olien dermed kommer ordentligt rundt i systemet.

Værd at vide

7 trin til at gøre veteranbilen klar til foråret

Når det så endelig bliver tid til at lufte dit elskede køretøj igen, er der også flere ting, du skal huske.

Følg linket og find gode råd til at gøre bilen køreklar igen.

Ring til os på 75 91 21 92
Ring til os
Skriv til os