Periodisk syn

Syn af veterankøretøj er lovpligtigt

Hvornår skal din veteranbil til det periodiske syn?

Hvis du er den heldige ejer af en klassisk bil – altså et køretøj der har en alder mellem 25-29 år – så gælder de samme regler som øvrige indregistrerede biler. Og det betyder, at den skal forbi synsmanden minimum hvert 2. år.

Registrering til veterankørsel

Når køretøjet runder 30 år, kan du vælge at lade den registrere til veterankørsel. Det giver den fordel, at den først bliver indkaldt til syn, når den bliver 35 år – og herefter kun indkaldes til syn hvert 8. år.

Er køretøjet fyldt eksempelvis 33 år, når man vælger at indregistrere det til veterankørsel, så vil det først blive indkaldt til syn 8 år efter – altså når køretøjet er 41 år.

Hvad betyder veterankørsel?

“Når en bil er registreret til veterankørsel i det Digitale Motorregister (DMR), så betyder det, at den kun må bruges til lejlighedsvis kørsel. Det kan være svært at forklare, hvad der er indeholdt i begrebet ‘lejlighedsvis kørsel’, men det er i princippet kørsel, når du fra tid til anden har lejlighed til det. Det er IKKE kørsel til hverdag til og fra arbejde, ud at handle eller tilsvarende.

Til gengæld for den begrænsede brug, så kan du nøjes med at skulle til syn med køretøjet hvert 8. år.”

(Kilde: Motorhistorisk samråd)

Vægtafgift

Når den bliver 35 år, bliver vægtafgiften nedsat til 25% af den normale takst – uanset om køretøjet er registreret til veteranbrug eller ej.

Krav til veteranbiler

2 ting skal være opfyldt for at din bil skal synes hvert 8. år.

Erstatning
Veteranbilen skal registreres til veterankørsel.
Erstatning
Veteranbilen skal være mindst 35 år gammel.
Find yderligere information

Færdselsstyrelsen

Du kan finde mere info om den lovpligtige kontrol på færdselsstyrelsens hjemmeside. De forklarer hvornår din bil skal kontrolleres.

Her finder du desuden nyttige links der fører dig videre til synsrapport, synsdato med mere.

Har du en veteranmotorcykel eller klassisk motorcykel?

Syn af motorcykel

Motorcykler skal ikke til periodisk syn.

Dog skal en motorcykel synes ved ejerskifte hvis den er over 10 år gammel, og det er mere end et år siden at den sidst blev godkendt.

Ring til os på 75 91 21 92
Ring til os
Skriv til os